Første Skud På Stammen

Når planter i naturen møder modstand, vokser de sig stærkere.
Hvorfor skulle det være anderledes for dig?

Jeg havde tusind idéer mens jeg stod og lavede morgenmad og nu er jeg fuldstændig blank.
“Skat, jeg burde altså lave den blog.”
kaldte jeg til min kæreste, der til trods for at være stået væsentligt tidligere op end mig for at bage scones, bagefter havde lagt sig ind i sengen igen.

“Du har altså virkelig sagt dét mange gange, så gør det nu bare!”
lød det fra hovedpuden.


Jeg undskyldte lidt over for hende og for mig selv, da jeg jo havde været bange for at udlevere mig selv (som lidt var min opfattelse af hvad det ville sige at blogge).
Min kæreste påpegede at jeg i såfald nok ville være verdensmester i lige præcis den disciplin (at udlevere mig selv).
Dét er hvertfald en tilbagevendende tendens som jeg er kommet til at acceptere frem for at bekæmpe.

Måske giver det meget god mening at det første jeg skriver, sætter fokus på værktøjer til accept af sig selv (selvaccept om man vil), omstændigheder og måden verden er skruet sammen på?
Læs med nederst på siden, men først:

Lidt Om Bloggen

Skulle du have lyst til at følge med i hvad jeg forsøger at formidle med bloggen her, så kan du følge mig på Instagram for opdateringer om nye opslag, samt se nogle sjove billeder og få en opskrift på verdens bedste havregrød med i købet.

På bloggen vil du kunne se frem til at læse om fx:

  • At leve med PTSD – Hvordan føles det eller hvad kan du selv gøre?
  • Selvaccept, selvværd og selvtillid – hvordan får du mere af det?
  • Planlægning og sunde vaner – Nemme tips til sunde vaner og god planlægning i en travl hverdag.
  • Minimalisme og søgen efter det simple liv – hvordan du lever for mindre og sparer penge.
  • Kærlighed og parforhold – hvordan får du romantik, vækst og kærlighed ind i en travl hverdag.
  • At leve passioneret, ukrænkeligt og ærligt – hvordan du motiverer dig selv, siger fra og når dine mål.

Du kan læse mere om mig og min baggrund her.

Lidt Om Accept

Hvor ofte hører man ikke nogen sige:

“Bare lad være med dit og dat!”

“Hvorfor har du det dog sådan?”

eller den altid tilstedeværende (for teenagere især)

“Det er uretfærdigt”

Kunne det tænkes at disse sætninger faktisk også er noget, du er rigtig god til at sige til dig selv?

Prøv med accept istedet for!

Sker der noget ‘uretfærdigt’ i dit liv?
Har du noget i dig?
Måske er det et personlighedstræk, en vane eller andet som du kæmper en konstant kamp med, der ikke ser ud til på nogen som helst måde at kunne vindes?
Så kan det være at du er nødt til at acceptere omstændigheden i stedet for fortsat at bruge enorme kræfter på at slås med den.

For mig er det fx (for at nævne et par stykker) at jeg er en hidsig, kropsfikseret, konkurrencepræget, PTSD– (Post Traumatisk Stress Syndrom), depressions– og angstramt perfektionist med et konstant skiftende arbejdsfokus, hvilket forklarer hvorfor denne blog har været 2-3 år undervejs.

Samtlige af de ting jeg nævner ovenover her har jeg bikset og bokset med i årevis, uden nogen som helst form for ‘sejr’.
Det var lige ind til jeg lærte at acceptere omstændighederne i stedet for at kæmpe mod dem.

“If you can’t beat them, join them!” – og nu kæmper vi for samme hold, mine omstændigheder og mig.

Vrede

I stedet for at lade min vrede ophobe sig og komme ukontrolleret ud på uhensigtsmæssige tidspunkter, samt give mig voldsomme angstanfald og kroniske smerter i solar plexus (fordybningen over maven, under brystbenet), tillader jeg nu mig selv at blive vred over ting når de opstår, store som små.

Det er dog ikke lige altid at andre synes min reaktion er proportionel med hvad der sker, men alligevel er jeg nu nået til at tillade mig selv at gøre det (for det meste; jeg er også uperfekt!).

Jeg aflader mine følelser og accepterer at andre kan tænke:
“Sikke en hidsigprop!”
At andre tænker dette har jeg kun kunnet acceptere fordi jeg accepterede det i mig selv.

Jeg ér faktisk en hidsigprop og det har jeg altid været!
Det er der nogen, der ikke kan lide, men de får bare med ‘pyt-knappen’, som får sit eget indlæg en dag.

Mit temperament er altså ikke længere noget jeg slåsser mod, det er noget jeg lever med.
Sådan er det også med alt det andet:

Hele PTSD-. depressions og angstproblemstillingen som jeg kort nævnte tidligere vil jeg gå meget mere i dybden med i senere indlæg.

Jeg vil fortælle om mine oplevelser, der muligvis ligger til grund for min egen angst, depression og PTSD, hvad det har af konkrete virkninger på mit liv, samt hvordan du måske kan få det bedre og genvinde kontrollen over din krop, dit sind og disses reaktioner på et posttraume, angst eller depression.

Jeg håber at kunne hjælpe andre, der skulle føle de sidder fast i traumer, depression eller angst på samme måde som jeg selv gjorde en gang, da der desværre er mange flere end bare mig der lever med disse svære omstændigheder.

Herunder følger en guide i selvaccept & følelsesafstemning, trin for trin.

Selvaccept & Følelsesafstemning – Trin For Trin

Som med alle opskrifter skal du have nogle ingredienser for at komme i gang.

Når du skal bage selvaccept er det dog ikke smør og mel du skal bruge, men situationer og følelser.

  1. Sæt dig godt til rette, luk øjnene og find evt. noget afslappende musik at lytte til.
    Det må  ikke sætte for mange tanker i gang eller være for energisk, da vi her forsøger at skabe et rum hvori vi kan mærke os selv mest muligt.
    (‘Yoga & Meditation’-playlisten på Spotify har jeg selv brugt rigtig meget.)
  2. Tænk på en konkret situation hvor du gentagne gange oplever at mærke negative og overvældende følelser.
    (Fx i byen, når du handler ind, i bilen, med en bestemt ven, et bestemt samtaleemne, et givent musiknummer eller noget helt syvende.)
  3. Spor dig ind på følelserne det vækker når du genoplever situationen inde i dig selv. Prøv at spørge dig selv og mærk efter. Vær kritisk, men husk at din førstehåndsindskydelse ofte er den rigtige.
    Er det:
    1. Vrede
    2. Forventning
    3. Mistillid
    4. Ængstelighed
    5. Frygt
    6. Tristhed
    7. Overraskelse
    8. Væmmelse
    9. Forvirring
    10. Skuffelse
    11. Noget andet
  4. Når du har identificeret følelsen (følelserne hvis der er flere), så tag dem én ad gangen og bare mærk dem i kroppen.
    Du skal slet ikke handle på dem eller forsøge at forstå dem, bare mærke dem og acceptere at de er der, som noget flygtigt og flydende, der passerer igennem dig. 
  5. Mærk hvor i kroppen følelsen sidder og forestil dig at du trækker vejret ned i det punkt.
    Hver gang du ånder ud flyder noget af følelsen ud af det sted du mærker den.
    (Forestil dig at det render ud som vand i en spand med hul i.)
  6. Sig følgende til dig selv:
    1. “Jeg mærker (følelsen) når jeg (situationen).”
    2. “(Følelsen) er noget jeg har, ikke noget jeg er.”
    3. Gentag punkt 6.1 og 6.2 ind til du bedre kan rumme følelsen.
  7. Hav det godt!

Eksempel:

“Jeg mærker frygt, angst og aggression når jeg er nede at handle. Frygt, angst og aggression er noget jeg har, ikke noget jeg er.”

Teknikken er noget jeg over tid er kommet til at stykke sammen pba. Hundredvis af andre terapeutiske værktøjer jeg har hørt og læst om i årenes løb. 

Det er ikke meningen at vi i denne teknik skal forstå følelserne endnu, blot afstemme dem.
Hvordan vi bedst muligt spørger hvorfor til vores tanker, følelser og ubevidste handlinger skriver jeg om på et andet tidspunkt.

Virker den her teknik ikke for dig, så gør en anden – vigtigst af alt:

Der er altid håb!

Skriv gerne en kommentar om din oplevelse og hvordan det har virket for dig.

3 thoughts on “Første Skud På Stammen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Post