Traumer I Hverdagen

Mange mennesker vil i løbet af deres liv opleve en eller anden form for traumatisk hændelse. Arten og graden af oplevelsen vil variere fra person til person, afhængig af deres sensitivitet og forhistorie.

Uden måske at være klar over det, går du eller en du kender måske rundt med en oplevelse kroppen har registreret som traume.
På baggrund af dette tager den fantastiske krop sig de forholdsregler, der skal til, for at passe på dig og sig selv.

Traumer er derfor ikke noget negativt i sin årsag, men måden traumer nogle gange kommer til udtryk på, kan være meget hæmmende for dem, der oplever det og deres pårørende.

For mig er det hæmmende for mit sociale liv og i mit møde med nye mennesker; jeg er mistroisk og har et kronisk behov for at være i kontrol når jeg er i offentlige settings.

Jeg placerer mig så jeg ikke har mennesker i mine blinde vinkler, jeg analyserer sociale og fysiske trusler, vurderer folks svagheder (noget jeg kan ramme dem på – det kalder jeg ‘Den Røde Knap’) og jeg kæmper for at modarbejde impulsen om at puste mig op og blive apatisk (forladt for følelser).

I alt for mange år har jeg givet efter for denne impuls; det er så dejlig nemt bare at sige: “Farvel samvittighed – goddag aggression og væmmelighed!”.
I den tilstand af aggression og manglende empati følte jeg mig sikker, men det sled mig op både fysisk og psykisk, og førte til depression.

Idag er det heldigvis anderledes; jeg ved mere nu og problemstillingerne er aftagende i de fleste settings.

Jeg accepterer mine impulser og lader dem være noget, der kommer til mig udefra i stedet for en indre del af mig. Det har taget tid at blive god til denne metode, men på den her måde er jeg nu bedre til at styre mine ‘anfald’, når jeg skal være sammen med fremmede mennesker.  

Læs evt. min trin-for-trin vejledning i Selvaccept & Følelsesafstemning nederst på siden her.

Sidst Jeg Var I Byen

Hvor forfærdeligt det var og hvorfor jeg gør det igen…

Fra jeg vågnede om morgenen og jeg vidste at jeg om aftenen skulle med mine venner i byen i Aarhus, var jeg allerede fuld af angst.

Jeg havde kvalme, hovedpine, ondt i maven og i brystet.
Jeg var rastløs og irritabel og følte trang til at slå på ting og isolere mig.

Jeg lavede noget yoga, mediterede lidt, lavede vejrtrækningsøvelser og tog et koldt bad.
Dét lindrede det værste, men jeg havde det stadig ikke godt.

I Aarhus

Den indledende del af aftenen var smadder hyggelig, men min angst var tiltagende og jeg blev rastløs efter at komme afsted.
“Lad os nu bare få det overstået!” er en tanke, der har en tendens til at dukke op i mig på dette tidspunkt når jeg skal ud i nattelivet.

På vej i byen gør jeg mit bedste for at tænke på andet end:
“Hvornår kommer den første konflikt? Hellere være i kamp end at vente på det og ikke vide hvornår det sker!”

Jeg kan afsløre at jeg var dårlig til det den dag.
Mit hovede ræsede afsted i en negativ spiral.

Vi var på en stille bar med god stemning, men min krop skreg efter at jeg skulle starte en konflikt eller væk derfra.
Jeg følte jeg skulle kaste op!

Der gik et par timer med dette før vi endte på en bar med livemusik og jeg faldt mere til ro.

Dejlig & Uperfekt

Aftenen beskrevet ovenover er et godt eksempel på hvornår jeg ikke er i stand til at benytte mig af mine værktøjer fuldt ud, men jeg må prøve igen.

I bogen (på billedet) ‘Kom Over Dit Livs Traume’ af Psykiatrifonden skrives der om vigtigheden af gentagen og vedvarende eksponering for situationer, der fremkalder sådan en form for ubehag og retraumatisering.

Bogen er god at læse for både dem, der lider af PTSD og deres pårørende.
Bogen kan købes hos Psykiatrifonden her.

Jeg arbejder stadig med eksponering i diverse situationer, hvoraf mange som jeg tidligere havde voldsom angst i, idag er situationer jeg kan være tryg i.

Herunder følger et eksempel på en almindelig indkøbssituation, som jeg skrev i Decembers.
Dagen idag er mine oplevelser med at handle ind noget helt andet!

Tre Voksne Mænd, Der Går Igen

Den anden dag var jeg i brugsen med min kæreste; Vi handlede ind til eftermiddagskaffe som vi skulle have hos min søster.

Midt i handleriet reagerer min krop – mine hænder sveder, bliver tunge og higer efter at blive knyttet, mit solar pleksus spændes op, jeg bliver let i benene, mine skuldre trækker mod at hæve mine hænder (så jeg kan forsvare mig selv), men værst af alt overvældes jeg af en ustyrlig vrede og aggression.

Nu kan jeg kun tænkte på at kæmpe, og det gælder liv eller død!

Hvad kunne dog udløse sådan en reaktion midt i Dagli’ Brugsen?

Var der en løve i butikken, stod jeg i kø da der foregik et røveri eller var der måske én, som skubbede min kæreste? Nej, faktisk ingen af delene.

Min krop og mine lavere hjernefunktioner er så helt igennem fantastiske til at genkende potentielt farlige mønstre og omstændigheder, at tre unge mænd, der kom ind i butikken, var alt der skulle til.

Hele mit fokus er på den bredeste, ‘alfaen’, den mest fremtrædende i sit kropssprog. Alle mine erfaringer og analyser kører på 400%.
Jeg ved at det er ham jeg skal tage ud af ligningen først, da dette vil frarøve hans to ‘kumpaner’ deres kamplyst.

Han skal bare knækkes nok – en blodtud, lidt knogle der knaser eller et blændet øje! Jeg er panisk, men klar.

“Tak krop, fordi du passer på mig!” får jeg mantraet inde i mig selv.
Jeg aer min kæreste lidt på armen. “Jeg er tilstede her og der er ikke noget farligt.” tænker jeg.

Jeg gør det egentlig for min egen tryghed og tilstedeværelse.
“Ned i kroppen, ned i kroppen, ned i kroppen!” kører på repeat inde i hovedet på mig selv. Jeg husker at jeg kan være til stede og ikke-konfronterende samtidig med at jeg kontrollerer rummet med mit kropssprog.

Jeg vælger den søde og venlige rolle. “Hav en god dag.” siger jeg til kasseassistenten.

Det trykker bag mine øjne.

På Vej Hjem

På vej hjem får jeg fortalt min kæreste om min reaktion og oplevelsen nede i Brugsen.

Da jeg erkender og får fremstammet at jeg faktisk blev bange, begynder jeg at græde.

Det er ikke ualmindeligt at jeg får sådanne oplevelser når jeg er ude blandt fremmede mennesker.

I retrospekt har jeg kigget på oplevelsen og jeg ser nu et mønster.
Det var faktisk ikke fordi at den unge håndværker-alfa var truende (han var blot ‘slukket’ at kigge på, hvilket er et emne jeg må tage op senere), men selve sammensætningen af gruppen (tre unge, bondske mænd i midten af tyverne) hev mig med det samme tilbage til dengang jeg blev overfaldet.

Et scenarie jeg har genspillet flere tusinde gange, ét jeg så tit genoplever.
Det behøver ikke være bevidste tanker og billeder, nej, min krop skal nok huske for mig. Den husker truslen på samme måde som at den husker min træning: “Tag den stærkeste ud først!”, hvorfor jeg oplever ham som truende.
Han var ikke truende. Som min kæreste beskrev så havde han nok mere brug for et kram.

Jeg kender den her oplevelse utrolig godt. Tænk at jeg kan blive ved med at møde de tre voksne mænd, der en aften i 2011 valgte at gøre mig fortræd.

Tænk at selv når deres ansigter langsomt viskes ud, så genkender min krop dem stadig. Jeg genkender dem i andre, i lyde og fortællinger. Tænk at deres ureflekterede handling i vold og krænkelse skulle give genklang i syv år og gøre dem til tre voksne mænd, der går igen.

Kan Du Genkende det?

Har du lignende oplevelser, store som små?
Det kan også bare være hvordan du tænker i utrygge baner eller forbereder dig mentalt på kamp, i helt ufarlige og almindelige hverdagssituationer?
– så må du meget gerne smide en kommentar!

Hvad Kan Du Gøre?

Det første skridt er at acceptere hvad du oplever og stå ved at det faktisk sker for dig.

Du skal vælge at arbejde med din problemstilling og forstå at problemet er påvirkeligt – du kan ændre dine omstændigheder!

Så snart du bare begynder at handle mod at få det bedre, vil du opleve en bedring.
Det handler om at gøre selvkærlige ting i en selvkærlig ånd.
Hvilke ting gør du dagligt, der er kærlige for dig selv?

I mit næste indlæg vil jeg skrive meget mere om livet på den anden side af frygtSelvkærlig & Modig.

“Følelser er noget jeg har, ikke noget jeg er.

1 thought on “Traumer I Hverdagen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Post