Trænger Du Til Alenetid

Tør du være alene med dine tanker?

Idag er der alle vegne undskyldninger for at være social.

Et uendeligt hav af stimuli og distrahering er lige for enden af vores fingre, 24/7, 365 dage om året.

Vi læser i bøger, blade og på nettet at man skal huske at tage sig tid til fordybelse, alenetid og ro til hovedet, men hvad bruger du den tid på?

Fylder du hovedet med snacks eller alkohol mens du hjernedødt swiper på din smartphone, har 200 gruppesamtaler kørende på din computers Facebook, og perifert ænser den tredje tv-serie du i din er startet på i denne måned?

Du Er Ikke Alene

Kan du identificere dig lidt med noget af det ovenstående?

Så er du ikke alene!

Du er ikke alene i den forstand at tusinde andre lider under den samme adfærd og du er ikke alene i den forstand, at du ikke er alene når du anser sådan en situation for at være alenetid.

Puha; det var langhåret, men prøv nu lige at følge med:

Lidt Evolutionærpsykologi

Fyldes dit sind med beskeder eller signaler fra et andet menneske, verbale eller nonverbale, forholder dit limbiske system (den reaktive føle-føle-del i din hjerne) sig til disse.

Vi er som mennesker (generelt set) kodet til at reagere på social stimuli og forudindtagede forståelser for socialt ansvar, også selvom kommunikation foregår via tekst over messenger eller vi ser en tv-serie.

Vores fantastiske hulemandskrop og hjerne er hammer god til at holde os i live, men den har simpelthen ikke kunne følge med vores teknologiske udvikling.

Din krop og dine lavere hjernefunktioner forholder sig således til ekemplet ovenover, med store beregninger og stress.

Hvad er så alenetid?

Jeg vælger at definere ægte alenetid, som der hvor vi kan aflade.

Med afladning skal det forståes således, at du pba. optaget stimuli/erfaring skaber spændinger inde i dig selv, positive som negative.

Bliver spændingen for stor kræver kroppen, sindet og sjælen afladning.

Du kender måske det at blive syg lige så snart du får ferie?
Eller at få ondt i maven så du bliver væk fra arbejde eller skole, for at det så går væk lige så snart du har ringet og sygemeldt dig?

Du har simpelthen fået nok – bægeret er fyldt og der skal hældes vand ud.

Du har brug for alenetid!

To Former For Alenetid

Anerkender vi batteri-analogien fremsat ovenover er der her to muligheder for at aflade gennem alenetid.

Fordybelse

Kreativ eller praktisk, lavstimulerende udfoldelse som perleplader, tegning, maling, bladpresning, sangskrivning, botanik, rengøring, havearbejde, etc. er alt sammen oplagte muligheder for at aflade.

Blot ved at lære dette simple trick kan du lære at aflade og være mindfull i udfoldelse lignende det eksemplificerede ovenover.

Kan du gætte hvad det er?

Det er ret nemt:

TRÆK VEJRET!

En kammerat spurgte mig en gang:

Holder du vejret når du hælder vand op?

Han smilte og følte sig kløgtig da jeg på daværende tidspunkt ikke kunne svare på spørgsmålet, men han havde nok ikke regnet med hvor meget det ville kommet til at betyde for mit liv.

Idag bestræber jeg at bruge min vejrtrækning i alt hvad jeg laver.

Om det er bevægelse, daglige gøremål, musik eller tænkning, så har jeg vejrtrækning med.

Skulle jeg opremse de ting, som er blevet forbedret i mit liv pga. denne vanetilegnelse ville du blive overrasket over at der er tale om det hele.

Giv det en uge med fokus på bevidst styring af dit åndedræt i overensstemmelse med det du er i færd med og lad mig høre hvad du oplever.

Selvransagelse

Den anden form for alenetid jeg gerne vil dele med dig er tid til selvransagelse.

Før i tiden var jeg panisk for at være alene og jeg kender flere der har det ligesådan.

Slukker vi for al støjen omkring os kan vi ikke længere drukne den stemme inde i os selv, der højlydt skriger:

Hvorfor lytter du ikke til mig?!

Du kan ikke længere løbe fra det du føler!

Nu har du to valg:

  1. Begynd at støje igen og vent til du en dag bliver sindsyg eller dør af livsstilsrelaterede sygdomme.
  2. Sæt dig ned eller gå en tur, træk vejret og kig ind i dybet.

Af disse to muligheder står valget dig frit for.

Jeg er blevet god til at vælge mulighed to, men det har været svært og det er stadig ikke ‘bare noget man lige gør’.

Du skal være sej, modig og ihærdig.

Læs mit indlæg om at være Modig & Sårbar her!

Flygt ikke eller forhold dig ikke nødvendigvis aktivt til det du møder.

Bare lad det passere.

Brug evt. min guide til selvaccept nederst på siden her!

Et Selvkærligt Valg

Tak fordi du kigger med.
Du er smuk og vidunderlig som du ér og jeg glæder mig til at dele meget mere med dig!

Jeg håber at du har fået mod på at være mere til stede med dig selv.

Et af kærlighedens sprog er tid og bruger vi tid på og med os selv bliver vi mere værd i vores egne øjne.

Tillad dig selv at sige nej og lad nu være med at smide din tid efter hvem eller hvad som helst; Du skal dø!

Når du hengiver dig til et øjeblik er du alene med det!
Hengiver vi os sammen er vi det eneste, der eksisterer.

PowerPopTobber

4 thoughts on “Trænger Du Til Alenetid”

  1. Bue Vinnergaard siger:

    Livet er jo desværre kommet med udløbsdato men det som vi ikke ved er jo hvornår men endnu en gang min dybeste respekt for din indsigt og din selvransagelse

    1. Tobias siger:

      Der har du helt ret Bue og det er jo netop også det smukke ved det.
      Tak for dine fine ord og fordi du følger med.
      Kh
      Tobias

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Post